Karaktergivning i gymnasiet

Refleksioner og drøftelser af oplæg ved Julie og Emile - med udgangspunkt i deres speciale. 28 undervisere er i eftermiddag samlet - for lytte, tænke og sammen drøfte emnet!

Inden oplægget har jeg især hæftet mig ved, at de i specialet nævner mange nuancerede pro og contra i forhold til evaluering - både den summative og formative!

Oplægget indledes med, at alle arbejder med tre positive og tre negative konsekvenser af karaktergivning:

Egne overvejelser:

Negativt
1) Fokus på karakteren fremfor på læreproces
2) Stigmatiserende
3) Demotiverende - når karakteren ikke står mål med forventninger

Positivt
1) Højnelse af selvforståelse og faglig stolthed
2) Ydre motivation og konkurrence som drivkraft
3) Enkel og let sammenlignelig feedback

Indlæg fra øvrige - som tilføjer noget til ovenstående:
negativt: frygt for at få karakteren,

Elevernes egne udsagn: "karakteren er sin egen værste fjende" - vurdering af noget lærene tror, man kan!

"Samlet pakke af fantastikhed - virker motiverende!" Emile

Performancestrategi: de spiller rollen som den gode elev ville opføre sig - i modsætning til at være optaget af lære noget! "Hvad læreren tror du kan - i modsætning til hvad du faktisk kan!"....rummer - i følge specialet - et udviklingspotentiale!

Fælles drøftelse af hvordan lærere kan udnytte udviklingspotentialet i elever med performancestrategi...ideer: at eleverne får tydeligere kriterier og målsætninger; at eleverne bliver bedt om at sætte sig i lærerens sted og dermed formulere de spørgsmål, som de tror læreren ville have formuleret! Ikke alle kunne se udviklingspotentialet i mødet med elever præget af performancestrategien!

En rigtig god eftermiddag - med mange gode drøftelser og overvejelser og to meget oplagte og engagerede oplægsholdere!

Rektor - uge I

Første uge som rektor for Høng Gymnasium og HF har budt på mange nye indtryk, gode dialoger og overvejelser om muligheder og faldgruber for ungdomsuddannelse på Vestsjælland.

I dag byder på mit første bestyrelsesmøde som rektor - og ikke kun som gæst. Spændende og lettere kritisk, da økonomisk status og budget 2016 rummer en række udfordringer. Samtidig er der en række rigtig gode ting i støbeskeen.

Projekt Innovation - hvor alle undervisere er organiserede i udviklingsgrupper, der arbejder med temaerne 1) producerende elever, 2) flipped classroom og 3) CL er sammen med forberedelsescaferne vigtige indsatser i forhold til udvikling af kvalitet i undervisningen og dermed også fokus på elevernes læring og trivsel.

I morgen er der en forberedelsescafe med fokus på formativ og summativ evaluering.

Projekt Science-fløj er også en vigtig indsats. I går var der møde med den interne projektgruppe - og det ser ud til at ansøgningen kan blive færdig til medio januar. Væsentlige pædagogiske og arkitektoniske tanker og visioner.

En daglig glæde i december er at følge elevernes facebook-julekalender, hvor der lægges stemningsfyldte indslag fra skolens daglige liv såvel som fotos af "gemme-nissen" og dens daglige findere:

https://www.facebook.com/hoenggymnasium/?fref=ts

Rektor Dag III

På min 3. dag som rektor på Høng Gymnasium og HF Sjællandske omtaler min velkomst i dagens medier:

 Studievalg informerer lige nu 2. hf'erne om deres uddannelsesmuligheder. Vigtig information om endnu et af livets vigtige valg!

I eftermiddag er der klippe- og klistredag, så kan få juletræet pyntet til resten af December og til årets lancier-fest i morgen.

Endnu en spændende dag - med masser af nye iagttagelser, overvejelser og gode samtaler.

Rektor Dag II

Nu er 2. dag ved at nærme sig sin afslutning. Sidste punkt er møde med kvalitetsudvalget. Spændende at høre om status, hvordan vi er nået dertil og hvilke udviklingsmuligheder, der ligger i den nære og fjerne fremtid.

Dagene har budt på rigtig mange x første gang:
- Morgensamling - med utroligt smukt musikalsk indslag og videoindslag som 1.december-optakt. 2 rigtig gode elev-initiativer
- Møder med kostlærere, lokale medier, ledelse, bestyrelsesformand
- PC-navigation og mappe-opdatering
- møder med elever og lærere;

Meget nyt - men indtil videre ikke de store overraskelser. Dejligt at være i gang og langsomt komme ind i arbejdet med hjælp og support fra gode mennesker. En stor overraskelse for mig var dog at en af eleverne kom hen og bød mig velkommen med hånden og fortalte, at han her på Høng - i modsætning til det gymnasium han tidligere havde gået på - havde fået knækket nogle faglige koder og derfor havde løftet sig både fagligt og personligt. En fed oplevelse for mig - og en helt vildt vigtig indikator på at nærvær og fagdidaktisk professionalitet går hånd i hånd.

Rektor Dag I

Det er min første dag i Høng. Her efter 1,5 time føler jeg mig allerede lidt hjemme. Solen skinner over Elite Købmanden i Høng. Elev, administration og ledelse er i gang. Jeg har undersøgt drev og mapper. Om lidt er der morgensamling. Mit første møde med alle elever. Det bliver spændende.

I medierne er der en heftig diskussion af fjernundervisning i folkeskolen. Med mine mange erfaringer med og viden om fjernundervisning har jeg også en mening om emnet. Det går lidt på tværs af pro et con, som præger debatten. Umiddelbart er jeg enig i, at den danske geografi ikke kalder på fjernundervisning (con-fronten), men samtidig er jeg ikke i tvivl om, at fjernundervisning kan give nogle elever nye muligheder for at lære (pro).

Fjernundervisning - i gennemtænkt design og båret af pædagogiske principper - kan medvirke til at inkludere elever, der ellers ikke ville blive inkluderet - og dermed kan det give nogle elever nogle muligheder for at lære, som de ellers ikke ville have haft. Ligesom det skaber en øget pædagogisk gennemsigtighed og dermed mulighed for at skoler og lærere kan lære på nye måder.

Når jeg samtidig hører, at Danske Regioner ønsker flere erhvervsskoler i Danmarks yderområder, så tænker jeg på den ene side: god ide. Men jeg tænker også: det havde man jo for ikke så mange år siden. Hver by - sin tekniske skole! De er blevet fusionerede til meget store enheder - og kun få af de små enheder har evnet at overleve. Argumentet i debatten er bl.a. at der er flere gymnasier. Det bliver lidt et argument a la "hønen-og-ægget". Gymnasierne har netop ikke fusioneret, men har - bl.a. fordi elevgrundlaget har været der - evnet at dække den danske geografi.

I sine bekymrede stunder kan man overveje om den nyligt vedtagne finanslov - hvor der sker omfordeling af midlerne fra STX til EUD - kan betyde, at mindre gymnasier bliver truede på eksistensen. At man fra centralt hold ønsker at skabe en situation omkring STX, som kendetegnede EUD lige, da man i 1999 modtog Bertelsmannsprisen for at være verdens bedste erhvervsuddannelse. http://ing.dk/artikel/pris-til-erhvervsskoler-22743

Så på den anden side tænker jeg: hvis man forsøger at revitalisere EUD ved at reducere STX's muligheder, så risikere man at devaluere en ungdomsuddannelse præget af høj kvalitet og et stærkt brand. Og når det kommer til EUD skulle man måske i stedet se på praktikpladsproblemerne - der på mange måder er et afgørende kvalitets problem i erhvervsuddannelserne i det sidste årti - og som får mange forældre til at fraråde netop denne ungdomsuddannelse.

Hvis man på de store velfærdsuddannelser til professionsbachelor (lærer, pædagog og sygeplejerske) kan give alle studerende en garanti for en praktikplads, hvorfor kan det samme krav så ikke stilles på erhvervsuddannelsesområdet?

På vej mod fremtiden

Jeg deltager på årets rektormøde. På tirsdag begynder jeg som rektor. Det har været spændende dage.

Lige nu lytter jeg til en norsk professor, der fortæller om Norges tænkning om og arbejde med fremtidens læring.

http://www.uv.uio.no/iped/personer/vit/stenl/

Kundskabsgrundlaget baseres på en bred variation af studier - forskning, evalueringer, kompetencebehov i organisationer og interessenter - samt 'state-of-the-art'-rapporter. Et ekstremt solidt grundlag.

Kompetenceområderne uddybet:

• fagspecifikt:
• matematik, naturfag og teknologi
• sprog og kultur
• samfundsfag og etik
• praktiske og æstetiske fag

At kunne lære

• metakognition og selvstyring

At kunne kommunikere, samarbejde og deltage

• læse og skrivekompetence og mundtlig kompetence
• samarbejde, deltage og demokratiske kompetence

At kunne udforske og skabe

• kreativitet og innovation
• kritisk tænkning og problemløsning 

Pointe: didaktisk design er vigtigt og tid har afgørende betydning for elevernes læring:
"Tid er uden for den pædagogiske ligning" og "Taxonomien er ikke god til processer"

For at styre politikerne er det afgørende at lave det grundige kundskabsgrundlag!

Besøg af ministeren. En flig af kommende gymnasie- og hf-reform - og tydelige krav til gymnasierne i fremtiden!

Indspil fra Peter Hesseldahl: fokus på connectivity, empowerment og coordination
https://nbry.wordpress.com/2014/06/23/massive-platforms-for-cocreation-the-new-normal-12/


Der er dog fortsat meget at gøre i uddannelsessektoren.
Kernebegreber, der kan anvendes i undervisningen: feedback, non-lineært, tipping points, usikkerhed, selvorganisering - i følge PH

Læreren som ekspert i at få læring til at ske!



UCSJ og KEA fortæller om, hvordan samarbejde kan styrkes i fremtiden og hvordan gymnasial dannelse kan tænkes for at give gymnasieeleverne de bedste muligheder for at lykkes i erhvervsakademi- og professionsuddannelserne.

De Økonomiske Råd Niels Henning Bjørn: god ide at spørge eleverne, hvad deres plan for fremtiden er? Genvej, omvej og blindgyde. Undersøgelsen viser at gymnasiet ikke er en blindgyde. Tværtom får gymnasieelever, der ikke uddanner sig den samme indtægt, som eud-elever.

Dagens sidste taler: Frederik Stjernfelt professor. Den utidige translokationstale.B-stykke konklusion: den store krig er mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning;

Tilbage til A-stykket: Lorenzo Valla og Joseph Scaliger. De første kildekritikere. Interessant.

tjek: osmotisk zone

Midt i en reformtid

Midt i en reformtid er det spændende at læse Brunssons (2006) artikel om reformer i organisationer. Det er Brunssons pointe, at reformer initieres og drives af problemer, løsninger og glemsomhed.
Det er yderligere en vigtig pointe, at reformer kun er en af flere veje til forandringer og at det ikke nødvendigvis er den mest effektive:

"Reform is just one way by which organizations may change, and it is not nessessarily very efficient: some reforms produce little or no change, and some administrative changes in organizations are not part of any reforms" (p.224)

"Reforms are routines rather than breaks in organizational life"   (p.224)

Brunsson, N. (2006). Administrative reforms as routines, Scandinavian Journal of Management (22) 243-252

Tillid - vores fundament

I pædagoguddannelsens kompetenceudviklingsprojekt arbejder vi målrettet med tillidsbaseret samarbejde. Det er både spændende og udfordrende.

Jeg har i den forbindelse læst en række artikler i antologien: Tillid - samfundets fundament. Teorier, tolkninger,cases. (2011). P. Hegedahl, G.LH. Svendsen (ed). Her har jeg bl.a. fundet artiklen:
Frygtkulturen - om frygt, ondskab, mistillid og asocialitet i den flydende modernitet af professor Michael Hviid Jacobsen interessant.
Efter en præcis og detaljeret samfundsdiagnose - og konstatering af at det er vanskeligt i praksis at "vende sig mod fastforankrede og diskursive konstruktioner og politiske strategier, der spiller på frygt" (p.337) anbefaler forfatteren følgende at:

• "lytte til 'fornuftens stemmer', der bygger på velfunderet viden og faktisk kildemateriale
• lade andre meninger komme til orde end dem, der prædiker frygt og fare
• være kritisk over for den udbredte krisekommunikation, der ofte udgår fra medier og politikere
• undlade at støtte op om politiske tiltag og stramninger af demokratiske rettigheder, der udelukkende er funderet på frygt (f.eks. frygten for de fremmede eller for meget usandsynlige, men dramatiske scenarier)
• støtte op om idealet om 'det åbne samfund'
• revurdere vores grundlæggende værdier/normer
• bryde med den kulturelle pessimisme, påpasselighed og det sortsyn, der skaber grobund for frygtkulturen
• være åbne over det uventede, det nye og det anderledes" (p.338)

Nyt Campus i Slagelse

I går var vi på studietur: SDU, Slagelse kommune og UCSJ. Til Sønderjylland for at få inspiration til udvikling af Campus i Slagelse. Vi besøgte VUC SYD i Haderslev, SDU i Kolding og IBCs Innovationsfabrik i Kolding.

En meget inspirerende tur - hvor vi nedenfor ser en del af gruppen i en af dialogboksene på VUC Syd i Haderslev

VUC-Syds særlige kendetegn:
1) Det skal være kursisternes hus
2)  tydelige pædagogiske principper - formuleret som GODS: Grupperum, oplæg, dialog og stillezone
3) åbent og aktivt inviterende overfor omverdnen

På Kulturetagen havde rummene navn efter Strindsbergs værker! Mon det er en særlig oplevelse at lære i "Et Drømmespil"?

Udsigten til byens nye store skaterhal og udendørs skaterområde. Det trækker mange mennesker til området og ind i VUC's hus, som er offentligt tilgængeligt - og inviterende i forhold til byens borgere!

Udendørs arealerne på SDU Kolding rummer gode muligheder for lys, grønt og byens liv!

Men "forvandlingen" af GORI's bærende principper om ligeværd og åbenhed til IBCs principper om samme var alligevel det mest overraskende. Det må være det, man forstår ved værdibaseret ledelse og bæredygtighed - i den yderste potens!

Og JA: Det er institutionens bærende værdier, der står på glasvæggene!

 Og JA: Det er levende fugle i en skov af bambus!

Og JA: Det er en badmintonbane, der er i rummet neden for forum-scenen! Og lige udenfor vinduerne var området indrettet til walk-and-talk! Læringsmiljø: gennemtænkt og indbydende. En kaffezone, hvor alle husets brugere mødes og er i dialog. Et virkelig fint læringsmiljø med mange overraskende og indbydende detaljer - og gennemtænkt i en sjælden grad i de overordnede linier.

Andre OBS fra studieturen:
Ledelsens vigtigste opgave: at turde vælge strukturer
VUC sælger materialer via iBooks Store: http://www.lighthousepublish.com/
Apps: Explain Everything og Doceri - er nyttige for kursisterne
Hans Jørgen Hansen præsenterede nøgletal, der pegede ret så tydeligt på at VUC's kursister lære mere og motiveres til videre uddannelse af denne måde at uddanne sig på
Citat fra studerende på turen rundt på IBC:"Her vil jeg gerne uddannes? Hvad mon man kan blive?"

Cohorte Status

I denne uge har jeg hørt fra min canadiske cohorte. Den første af mine medstuderende har forsvaret sin afhandling.

Det er Ron Strand, der er den første fra vores gruppe:

https://dt.athabascau.ca/jspui/handle/10791/169?mode=simple 

Stort tillykke til Ron - og stor tak til ham for at kontakte gruppen med den gode nyhed!

Virkelig dejligt at høre fra Singapore og Canada - og høre at rigtig mange fortsat er i gang med at arbejde sig ind i afhandlingen.

Det er i disse dage præcis 5 år siden, vi første gang mødtes i Edmonton. Alle har haft arbejde ved siden af studierne. På universiteter, i egne og i private virksomheder, i militær og i uddannelsessektoren i især Canada - men også andre steder i verden. Studiepause har præget en del - enkelte fordi de er blevet forældre for første gang eller har oplevet store skift i arbejdslivet. Men jeg er helt overvist om, at vi alle har haft en god oplevelse ved at være del af cohorten. Mailen fra Ron og svarene fra hele verden er et stærkt vidnesbyrd om dette!

Når jeg tænker tilbage på 3,5 år med vores fælles undervisning - som fra mit danske domicil foregik  i tidsrummet 24.00-03.00 - så gjorde ikke mindst Rons oplæg stort indtryk. Umanerlig meget humor i alle hans præsentationer - og oftest med inddragelse af en hjemmegjort tegneserie som et af virkemidlerne! Det kunne ind i mellem være svært at være koncentreret under alle forelæsninger og oplæg. Det var meget lettere, når jeg selv holdt oplæg eller vi gennemførte fælles drøftelser og gruppearbejder i undervisningen. Det lærte jeg om det at være net-nat-studerende. En ny erfaring. Men måske kan den også generaliseres til net-dag-studerende! Her kan visuelle effekter og virkemidler også være nyttige!

Jeg har i ingen af de 5 moduler været i gruppe med Ron - i løsning af de fælles opgaver, undersøgelser, reviews, cases og undervisning af master-studerende - men har alligevel et klart billede af hans stærke kompetencer og præferencer. Jeg er overbevist om, at selve modellen har været afgørende for oplevelsen af at være lykkes - også selv om afhandlingen hverken er på vej eller undervejs: en fælles opstartsuge, stærkt struktureret forløb bestående af fælles virtuelle undersøgelser og undervisning - med høj deltageraktivitet og klare pædagogiske principper - og selvsagt meget dygtige undervisere og dedikerede studerende.

Refleksioner over studier på Athabasca University

På pædagoguddannelsen har vi tre, der er eller har været i gang med phd.-studier i en international sammenhæng. Jeg har sat mig for at vi skal evaluere udfordringer og muligheder i løbet af 2015. Men jeg begynder her på bloggen med mig selv.

Mine primære ærinder med at søge optagelse på Athabasca University var personlige og arbejdsmæssige.

1) Personligt ønskede jeg for det første at kunne kapitalisere min viden om e-læring og fjernundervisning. Jeg blev ansat på UCL af en chef, der havde det klare formål, at min omfattende viden om og mine mange erfaringer med e-læring skulle bringes i spil i UCL. Men allerede efter to måneder havde organisationen ændret sig - og den chef, der ansatte mig, var ikke længere min chef.

For det andet var jeg - da jeg blev tilbudt jobbet som udviklingschef - ikke imponeret over lønportfolioen - og her blev en kvalificerende uddannelse et godt tillæg

2) Arbejdsmæssigt: som ansvarlig leder for forskning og udvikling, phd-strategi og udvikling af forskningsbaseret undervisning - fandt jeg det interessant og relevant selv at afprøve en helt anden forskeruddannelse, end den vi kender fra en dansk sammenhæng.

Og hvad har jeg så overordnet fået ud af studierne:
1) Et skarpere overblik over den canadiske og nordamerikanske forskning i e-læring,  fjernundervisning, uddannelse og ledelse
2) Øget indsigt i internationale forskningsmiljøer og -resultater
3) Erfaringer med applied research i et internationalt miljø
4) Viden om og erfaringer med fordele og ulemper ved en kohorte model i forhold til erfarne praktikere og mine egne læringspotentialer
5) Øget viden om og erfaring med organisations-, viden- og kompetenceudvikling i akademiske kulturer
6) Perspektiv på anvendelsesorienteret forskning og uddannelse - og dermed et nyt blik på dansk uddannelsespolitik og -praksis

Konkret har studierne betydet:
At jeg har få øget færdigheder i forhold til litteratursøgning, akademisk engelsk, formidling, distance-samarbejde og -undervisning, design og gennemførelse af undersøgelser, reviews, master- og forskeruddannelse

De har også betydet, at jeg har fået et bredere kulturel horisont. Canadisk uddannelse er inkluderende og transparent i en forstand, som jeg ikke har mødt det i dansk sammenhæng.

Udfordringer
Undervisning om natten
Det har været en udfordring at gennemføre undervisning om natten. Det har krævet meget disciplin at være tilstrækkelig forberedt og ikke mindst tålmodigheden med et par af underviserne og de medstuderende, når jeg var rigtig voldtræt kl. 04.30

Samarbejde pr. distance
Det var til tider vanskeligt at få samarbejdet til at flyde uhindret. Ikke mindst fordi alle medstuderende jo enten var universitetsundervisere, institutionsledere eller konsulenter -og derfor også havde fuldtidsarbejde ved siden af.
Enkelte opgaver var heller ikke tydeligt egnede til at blive løst af flere - eller havde særlige udfordringer indbyggede fx var det vanskeligt at få sat mit klare præg på det fælles casestudy fordi vi valgt min medstuderendes udfordring: et universitet i Singapore. Her blev jeg lidt "teori-person", mens det blev ham der i høj grad blev ansvarlig for den empiriske del. Og nok især i formidlingsdelen da vi skulle præsentere for hele gruppen, blev mit perspektiv ikke så fremtrædende.

Akademisk engelsk - og APA-Style
På den ene side blev jeg god til akademisk engelsk. Ikke mindst min periode med en personlig coach gav mig et løft. Samtidig har det vist sig vanskeligt at undvære kohorte og undervisning - og finde tilpas med engelsk-sproglig produktion i min nuværende stilling. Derfor har de store krav til at beherske alle detaljer af APA-style vist sig at være en større udfordring da kohorten og undervisningen ikke længere var afgørende stilladser i processen frem mod målet.

Det måtte jo komme

Efter at have haft vanskeligt ved at fastholde fokus på mit canadiske studie, har jeg i dag besluttet at stoppe. Det har været undervejs i en periode, hvor jeg har overvejet, om jeg skal fortsætte i en nordisk kontekst. Det er jeg fortsat i tvivl om. Men jeg er til gengæld helt sikker på, at jeg ikke finder tid og energi til at fortsætte i Canada i min nuværende jobsituation.

Det har været utrolig lærerigt at være doctoral student på Athabascha University. Både mens det gik godt og cohort-modellen bragte mig en masse udfordrende og positive studie- og læringsoplevelser. Og også i de sidste to år, hvor det har været vanskeligt at koble den canadiske DE-forskningstradition med de konkrete arbejdsopgaver, jeg har skulle løse. Det har lært mig noget om de store udfordringer ved modellen.

Selv om det ikke er let for mig at give op, så ligger der i beslutningen - og i mailen, der netop er afsendt både en kolossal lettelse og en stor sorg.

Først og fremmest har det at være en aktiv del af en cohort på 12 studerende været utrolig berigende. Det har givet mig stor indsigt i især det canadiske uddannelsessystem, men også i forskellige uddannelsestraditioner, i universitetskulturen i Singapore, det canadiske militær, sygeplejerskeuddannelse, erhvervsuddannelse og private virksomheder. Jeg har lært meget af at lave en lang række opgaver alene og i grupper; både forskningsreviews, casesstudies, projektopgaver, en lang række formidlingsaktiviteter og undervisning af masterstuderende har haft betydning for mig. Arbejdet med ledelsesbloggen har også været et af de synlige resultater. Ligesom de papers jeg har fået accepteret og formidlet på internationale konference siden 2010 har været koblet til mine studier.

Det har også været spændende at opleve, hvordan virtuelle synkrone aktiviteter har været spillet sammen med asynkrone kollaborative såvel som individuelle processer - og hvordan der har været arbejdet med en stor variation af tydeliggørelse af kriterier for arbejdet og for feedback- og feedforward-processer. På samme måde som jeg oplevede det i mit første universitetsstudie i Canada i 1998, så har dette studie også betydet, at jeg indefra har oplevet muligheder og faldgruber ved en meget systematisk og naturvidenskabeligt orienteret tilgang til anvendelsesorienteret forskning i det humanistiske felt.Det har lært mig meget om det danske videregående uddannelsessystem og - tradition.

I den kommende tid vil jeg anvende denne blog til at overveje, hvorvidt parentesen om doctoral skal væk - eller om det er doctoral, der skal forsvinde. Deadline for denne beslutning er ultimo 2015.

Læsning December 2014

Derudover har jeg i december 2014 læst nedenstående artikelsamlinger og bøger. De giver alle sammen god inspiration til arbejdet med den fortsatte udvikling af pædagoguddannelsen i 2015.

Udvikling af kvalitet - i både undervisning og læreprocesser - med henblik på at fremme de studerendes udvikling af de nødvendige kompetencer. Vi har brug for hele tiden at overveje om de studerende erhverver sig de nødvendige kompetencer? og hvordan vi ved, at de gør det? Og videre hvordan vi kan anvende den viden, vi får fra arbejdet, til at udvikle uddannelsen?

 

Artikelsamlinger

Blended Learing. Research Perspectives.(2014) Ed . Picciano, A.G., Dziuban, C. D., & Graham, C. R. 

Learning Patterns in Higher Education. Dimensions and Research Perspectives. (2014).  Ed. Gijbels, D., Donche, V., Richardson, J.T.E., & Vermunt, J.D.

Culture and Online Learning. Global perspectives and research (2014) Ed. Jung, I, & Gunawardena, C.N.

Feedback in Higher and Professional Education. Understanding it and doing it well. (2013) Ed. Boud, D. & Molly, E. (2013). 

Quality Assurance and Accreditation in Distance Education and e-Learning. Models, Policies and Research (2012) Ed. Jung, I, Latchem, C.

Learning Across Sites. New Tools, Infrastructures and Practices (2011) Ed. Ludvigsen, S, Lund, A, Rasmusen, I., Säljö, R. 

____________

Værker

Hargreaves, A., Boyle, A., & Harris, A. (2014). Uplifting Leadership. How Organizations, Teams, and Communities Raise Performance.
 
Means, B., Bakia, M., Murphy, R. (2014) Learning Online. What Research Tells Us About Whether, When and How.

Salmon, G (2013). Etivities. The Key to Active Online Learning. 

Biggs J. Tang, C. (2011). Teaching for Quality Learning at University 4th Ed.

Gannon-Cook, R. (2010) What Motivates Faculty to Teach in Distance Education? A Case Study and Meta-Literature Review.

Hattie, J. (2012) Visible Learning for Teachers. Maximizing Impact on Learning.

_____________________________