På pædagoguddannelsen har vi tre, der er eller har været i gang med phd.-studier i en international sammenhæng. Jeg har sat mig for at vi skal evaluere udfordringer og muligheder i løbet af 2015. Men jeg begynder her på bloggen med mig selv.
Mine primære ærinder med at søge optagelse på Athabasca University var personlige og arbejdsmæssige.
1) Personligt ønskede jeg for det første at kunne kapitalisere min viden om e-læring og fjernundervisning. Jeg blev ansat på UCL af en chef, der havde det klare formål, at min omfattende viden om og mine mange erfaringer med e-læring skulle bringes i spil i UCL. Men allerede efter to måneder havde organisationen ændret sig - og den chef, der ansatte mig, var ikke længere min chef.
For det andet var jeg - da jeg blev tilbudt jobbet som udviklingschef - ikke imponeret over lønportfolioen - og her blev en kvalificerende uddannelse et godt tillæg
2) Arbejdsmæssigt: som ansvarlig leder for forskning og udvikling, phd-strategi og udvikling af forskningsbaseret undervisning - fandt jeg det interessant og relevant selv at afprøve en helt anden forskeruddannelse, end den vi kender fra en dansk sammenhæng.
Og hvad har jeg så overordnet fået ud af studierne:
1) Et skarpere overblik over den canadiske og nordamerikanske forskning i e-læring, fjernundervisning, uddannelse og ledelse
2) Øget indsigt i internationale forskningsmiljøer og -resultater
3) Erfaringer med applied research i et internationalt miljø
4) Viden om og erfaringer med fordele og ulemper ved en kohorte model i forhold til erfarne praktikere og mine egne læringspotentialer
5) Øget viden om og erfaring med organisations-, viden- og kompetenceudvikling i akademiske kulturer
6) Perspektiv på anvendelsesorienteret forskning og uddannelse - og dermed et nyt blik på dansk uddannelsespolitik og -praksis
Konkret har studierne betydet:
At jeg har få øget færdigheder i forhold til litteratursøgning, akademisk engelsk, formidling, distance-samarbejde og -undervisning, design og gennemførelse af undersøgelser, reviews, master- og forskeruddannelse
De har også betydet, at jeg har fået et bredere kulturel horisont. Canadisk uddannelse er inkluderende og transparent i en forstand, som jeg ikke har mødt det i dansk sammenhæng.
Udfordringer
Undervisning om natten
Det har været en udfordring at gennemføre undervisning om natten. Det har krævet meget disciplin at være tilstrækkelig forberedt og ikke mindst tålmodigheden med et par af underviserne og de medstuderende, når jeg var rigtig voldtræt kl. 04.30
Samarbejde pr. distance
Det var til tider vanskeligt at få samarbejdet til at flyde uhindret. Ikke mindst fordi alle medstuderende jo enten var universitetsundervisere, institutionsledere eller konsulenter -og derfor også havde fuldtidsarbejde ved siden af.
Enkelte opgaver var heller ikke tydeligt egnede til at blive løst af flere - eller havde særlige udfordringer indbyggede fx var det vanskeligt at få sat mit klare præg på det fælles casestudy fordi vi valgt min medstuderendes udfordring: et universitet i Singapore. Her blev jeg lidt "teori-person", mens det blev ham der i høj grad blev ansvarlig for den empiriske del. Og nok især i formidlingsdelen da vi skulle præsentere for hele gruppen, blev mit perspektiv ikke så fremtrædende.
Akademisk engelsk - og APA-Style
På den ene side blev jeg god til akademisk engelsk. Ikke mindst min periode med en personlig coach gav mig et løft. Samtidig har det vist sig vanskeligt at undvære kohorte og undervisning - og finde tilpas med engelsk-sproglig produktion i min nuværende stilling. Derfor har de store krav til at beherske alle detaljer af APA-style vist sig at være en større udfordring da kohorten og undervisningen ikke længere var afgørende stilladser i processen frem mod målet.
08.05.2015
13.04.2015
Det måtte jo komme
Efter at have haft vanskeligt ved at fastholde fokus på mit canadiske studie, har jeg i dag besluttet at stoppe. Det har været undervejs i en periode, hvor jeg har overvejet, om jeg skal fortsætte i en nordisk kontekst. Det er jeg fortsat i tvivl om. Men jeg er til gengæld helt sikker på, at jeg ikke finder tid og energi til at fortsætte i Canada i min nuværende jobsituation.
Det har været utrolig lærerigt at være doctoral student på Athabascha University. Både mens det gik godt og cohort-modellen bragte mig en masse udfordrende og positive studie- og læringsoplevelser. Og også i de sidste to år, hvor det har været vanskeligt at koble den canadiske DE-forskningstradition med de konkrete arbejdsopgaver, jeg har skulle løse. Det har lært mig noget om de store udfordringer ved modellen.
Selv om det ikke er let for mig at give op, så ligger der i beslutningen - og i mailen, der netop er afsendt både en kolossal lettelse og en stor sorg.
Først og fremmest har det at være en aktiv del af en cohort på 12 studerende været utrolig berigende. Det har givet mig stor indsigt i især det canadiske uddannelsessystem, men også i forskellige uddannelsestraditioner, i universitetskulturen i Singapore, det canadiske militær, sygeplejerskeuddannelse, erhvervsuddannelse og private virksomheder. Jeg har lært meget af at lave en lang række opgaver alene og i grupper; både forskningsreviews, casesstudies, projektopgaver, en lang række formidlingsaktiviteter og undervisning af masterstuderende har haft betydning for mig. Arbejdet med ledelsesbloggen har også været et af de synlige resultater. Ligesom de papers jeg har fået accepteret og formidlet på internationale konference siden 2010 har været koblet til mine studier.
Det har også været spændende at opleve, hvordan virtuelle synkrone aktiviteter har været spillet sammen med asynkrone kollaborative såvel som individuelle processer - og hvordan der har været arbejdet med en stor variation af tydeliggørelse af kriterier for arbejdet og for feedback- og feedforward-processer. På samme måde som jeg oplevede det i mit første universitetsstudie i Canada i 1998, så har dette studie også betydet, at jeg indefra har oplevet muligheder og faldgruber ved en meget systematisk og naturvidenskabeligt orienteret tilgang til anvendelsesorienteret forskning i det humanistiske felt.Det har lært mig meget om det danske videregående uddannelsessystem og - tradition.
I den kommende tid vil jeg anvende denne blog til at overveje, hvorvidt parentesen om doctoral skal væk - eller om det er doctoral, der skal forsvinde. Deadline for denne beslutning er ultimo 2015.
Det har været utrolig lærerigt at være doctoral student på Athabascha University. Både mens det gik godt og cohort-modellen bragte mig en masse udfordrende og positive studie- og læringsoplevelser. Og også i de sidste to år, hvor det har været vanskeligt at koble den canadiske DE-forskningstradition med de konkrete arbejdsopgaver, jeg har skulle løse. Det har lært mig noget om de store udfordringer ved modellen.
Selv om det ikke er let for mig at give op, så ligger der i beslutningen - og i mailen, der netop er afsendt både en kolossal lettelse og en stor sorg.
Først og fremmest har det at være en aktiv del af en cohort på 12 studerende været utrolig berigende. Det har givet mig stor indsigt i især det canadiske uddannelsessystem, men også i forskellige uddannelsestraditioner, i universitetskulturen i Singapore, det canadiske militær, sygeplejerskeuddannelse, erhvervsuddannelse og private virksomheder. Jeg har lært meget af at lave en lang række opgaver alene og i grupper; både forskningsreviews, casesstudies, projektopgaver, en lang række formidlingsaktiviteter og undervisning af masterstuderende har haft betydning for mig. Arbejdet med ledelsesbloggen har også været et af de synlige resultater. Ligesom de papers jeg har fået accepteret og formidlet på internationale konference siden 2010 har været koblet til mine studier.
Det har også været spændende at opleve, hvordan virtuelle synkrone aktiviteter har været spillet sammen med asynkrone kollaborative såvel som individuelle processer - og hvordan der har været arbejdet med en stor variation af tydeliggørelse af kriterier for arbejdet og for feedback- og feedforward-processer. På samme måde som jeg oplevede det i mit første universitetsstudie i Canada i 1998, så har dette studie også betydet, at jeg indefra har oplevet muligheder og faldgruber ved en meget systematisk og naturvidenskabeligt orienteret tilgang til anvendelsesorienteret forskning i det humanistiske felt.Det har lært mig meget om det danske videregående uddannelsessystem og - tradition.
I den kommende tid vil jeg anvende denne blog til at overveje, hvorvidt parentesen om doctoral skal væk - eller om det er doctoral, der skal forsvinde. Deadline for denne beslutning er ultimo 2015.
04.01.2015
Læsning December 2014
Derudover har jeg i december 2014 læst nedenstående artikelsamlinger og bøger. De giver alle sammen god inspiration til arbejdet med den fortsatte udvikling af pædagoguddannelsen i 2015.
Udvikling af kvalitet - i både undervisning og læreprocesser - med henblik på at fremme de studerendes udvikling af de nødvendige kompetencer. Vi har brug for hele tiden at overveje om de studerende erhverver sig de nødvendige kompetencer? og hvordan vi ved, at de gør det? Og videre hvordan vi kan anvende den viden, vi får fra arbejdet, til at udvikle uddannelsen?
Artikelsamlinger
Blended Learing. Research Perspectives.(2014) Ed . Picciano, A.G., Dziuban, C. D., & Graham, C. R.
Learning
Patterns in Higher Education. Dimensions and Research Perspectives. (2014). Ed.
Gijbels, D., Donche, V., Richardson, J.T.E., & Vermunt, J.D.
Culture and Online Learning. Global perspectives and
research (2014) Ed. Jung, I,
& Gunawardena, C.N.
Feedback in Higher and Professional Education. Understanding it and doing it well. (2013) Ed. Boud,
D. & Molly, E. (2013).
Quality Assurance and Accreditation in Distance Education
and e-Learning. Models, Policies and Research (2012) Ed. Jung, I,
Latchem, C.
Learning Across Sites. New Tools, Infrastructures and Practices (2011) Ed. Ludvigsen, S,
Lund, A, Rasmusen, I., Säljö, R.
____________
Værker
Hargreaves, A., Boyle, A., & Harris, A. (2014). Uplifting Leadership. How Organizations, Teams, and Communities Raise Performance.
Means, B., Bakia, M., Murphy, R. (2014) Learning Online. What Research Tells Us About Whether, When and How.
Means, B., Bakia, M., Murphy, R. (2014) Learning Online. What Research Tells Us About Whether, When and How.
Salmon, G
(2013). Etivities. The Key to Active Online Learning.
Biggs J.
Tang, C. (2011). Teaching for Quality Learning at University 4th Ed.
Gannon-Cook,
R. (2010) What Motivates Faculty to Teach in Distance Education? A Case Study
and Meta-Literature Review.
Hattie, J. (2012) Visible Learning for Teachers. Maximizing Impact on Learning.
_____________________________
02.01.2015
December 2014
I have just read three dissertations related to the social educator training programme in Denmark
Andersen, R. (2011). Tavs viden og praktik. En diskussion af Polanyis teori om tavs viden i forhold til praktik i sygeplejeuddannelsen og i pædagoguddannelsen, Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet
Bøje, J. D. (2010). Differentiering og sortering i pædagoguddannelsen. Et uddannleses- og professionssociologisk studie. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet
Olesen, S. G. (2005). Rekruttering og reproduktion - om praktikker og italesættelser i pædagoguddannelsen, Forlaget PUC, CVU Midt-Vest.
Olesen's work is based on Bourdieu's theoretical and methodical framework. Through a combination of a quantitative and a qualitative approach Olesen analyses the recruitment process and how the education system reproduces the foundation of its own existence.
In the qualitative part of the thesis, it provides us with an open window to the classroom strategies of both students and teachers.
Bøje also looks into the classroom - drawing especially on Bernsteins educational sociological theory. Classroom observations and observations of examinations are sources to the empiri. In the dissertation, Bøje concludes that the students' reproduction of either a male or a female gendered restricted code determines the students' position within the educational programme. Furthermore, Bøje's findings show certain tencencies towards professionalization and academization within the programme and the work of pedagogues.
Andersen focuses on the internship of the programme and compares the vocational training with the programme for nurses. Andersen's work is based on a qualitative approach combing observation and interviews. Polanyi provides the theoretical framework.
All three dissertations give illustrative and important knowledge to the development of the programme.
Andersen, R. (2011). Tavs viden og praktik. En diskussion af Polanyis teori om tavs viden i forhold til praktik i sygeplejeuddannelsen og i pædagoguddannelsen, Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet
Bøje, J. D. (2010). Differentiering og sortering i pædagoguddannelsen. Et uddannleses- og professionssociologisk studie. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet
Olesen, S. G. (2005). Rekruttering og reproduktion - om praktikker og italesættelser i pædagoguddannelsen, Forlaget PUC, CVU Midt-Vest.
Olesen's work is based on Bourdieu's theoretical and methodical framework. Through a combination of a quantitative and a qualitative approach Olesen analyses the recruitment process and how the education system reproduces the foundation of its own existence.
In the qualitative part of the thesis, it provides us with an open window to the classroom strategies of both students and teachers.
Bøje also looks into the classroom - drawing especially on Bernsteins educational sociological theory. Classroom observations and observations of examinations are sources to the empiri. In the dissertation, Bøje concludes that the students' reproduction of either a male or a female gendered restricted code determines the students' position within the educational programme. Furthermore, Bøje's findings show certain tencencies towards professionalization and academization within the programme and the work of pedagogues.
Andersen focuses on the internship of the programme and compares the vocational training with the programme for nurses. Andersen's work is based on a qualitative approach combing observation and interviews. Polanyi provides the theoretical framework.
All three dissertations give illustrative and important knowledge to the development of the programme.
26.10.2014
Dialogue and Leadership
Today, I attend a seminar at the FolkUniversity in Copenhagen - together with my leader-colleagues. It starts as a very interesting proces where different participants give their understanding and comprehension of dialogue and leadership.
Vicki Moeberg Torp presents a historical perspective on leadership - based on Parry and Bryman (2006)
It is also interesting because I just have read Grundtvigs' visions for the FolkHighschool and a Nordic University. So, today I experience the heritage of a very important Danish thinker - on my own body and mind. This year, it is 170 years ago the first FolkHighschool started in Rödding.
Furthermore, I am heading for a periode of time in which I'll work intensively with dialogue and leadership in my doctoral work.
After a great cup of coffee, we now listen to Simon Møberg Torp - presenting theories of communication and meaning.
Parry , K. and Bryman, A. (2006).Leadership in organizations The Sage handbook of organization studies (2nd ed). Ed. S. Clegg, C. Hardy, T. Lawrence & W. Nord. London: Sage, 2006. 447-468
Van Wart, M. (2013). Lessons from leadership theory and the contemporary challenges of leaders. Public Adminstration Review, Vol. 73, Issue 4, 553-565.
Vicki Moeberg Torp presents a historical perspective on leadership - based on Parry and Bryman (2006)
It is also interesting because I just have read Grundtvigs' visions for the FolkHighschool and a Nordic University. So, today I experience the heritage of a very important Danish thinker - on my own body and mind. This year, it is 170 years ago the first FolkHighschool started in Rödding.
Furthermore, I am heading for a periode of time in which I'll work intensively with dialogue and leadership in my doctoral work.
After a great cup of coffee, we now listen to Simon Møberg Torp - presenting theories of communication and meaning.
Parry , K. and Bryman, A. (2006).Leadership in organizations The Sage handbook of organization studies (2nd ed). Ed. S. Clegg, C. Hardy, T. Lawrence & W. Nord. London: Sage, 2006. 447-468
Van Wart, M. (2013). Lessons from leadership theory and the contemporary challenges of leaders. Public Adminstration Review, Vol. 73, Issue 4, 553-565.
03.09.2014
Abonner på:
Opslag (Atom)
