25.09.2015

Tillid - vores fundament

I pædagoguddannelsens kompetenceudviklingsprojekt arbejder vi målrettet med tillidsbaseret samarbejde. Det er både spændende og udfordrende.

Jeg har i den forbindelse læst en række artikler i antologien: Tillid - samfundets fundament. Teorier, tolkninger,cases. (2011). P. Hegedahl, G.LH. Svendsen (ed). Her har jeg bl.a. fundet artiklen:
Frygtkulturen - om frygt, ondskab, mistillid og asocialitet i den flydende modernitet af professor Michael Hviid Jacobsen interessant.
Efter en præcis og detaljeret samfundsdiagnose - og konstatering af at det er vanskeligt i praksis at "vende sig mod fastforankrede og diskursive konstruktioner og politiske strategier, der spiller på frygt" (p.337) anbefaler forfatteren følgende at:

  • "lytte til 'fornuftens stemmer', der bygger på velfunderet viden og faktisk kildemateriale
  • lade andre meninger komme til orde end dem, der prædiker frygt og fare
  • være kritisk over for den udbredte krisekommunikation, der ofte udgår fra medier og politikere
  • undlade at støtte op om politiske tiltag og stramninger af demokratiske rettigheder, der udelukkende er funderet på frygt (f.eks. frygten for de fremmede eller for meget usandsynlige, men dramatiske scenarier)
  • støtte op om idealet om 'det åbne samfund'
  • revurdere vores grundlæggende værdier/normer
  • bryde med den kulturelle pessimisme, påpasselighed og det sortsyn, der skaber grobund for frygtkulturen
  • være åbne over det uventede, det nye og det anderledes" (p.338)

22.09.2015

Nyt Campus i Slagelse

I går var vi på studietur: SDU, Slagelse kommune og UCSJ. Til Sønderjylland for at få inspiration til udvikling af Campus i Slagelse. Vi besøgte VUC SYD i Haderslev, SDU i Kolding og IBCs Innovationsfabrik i Kolding.

En meget inspirerende tur - hvor vi nedenfor ser en del af gruppen i en af dialogboksene på VUC Syd i Haderslev
VUC-Syds særlige kendetegn:
1) Det skal være kursisternes hus
2)  tydelige pædagogiske principper - formuleret som GODS: Grupperum, oplæg, dialog og stillezone
3) åbent og aktivt inviterende overfor omverdnen

På Kulturetagen havde rummene navn efter Strindsbergs værker! Mon det er en særlig oplevelse at lære i "Et Drømmespil"?
Udsigten til byens nye store skaterhal og udendørs skaterområde. Det trækker mange mennesker til området og ind i VUC's hus, som er offentligt tilgængeligt - og inviterende i forhold til byens borgere!

Udendørs arealerne på SDU Kolding rummer gode muligheder for lys, grønt og byens liv!

Men "forvandlingen" af GORI's bærende principper om ligeværd og åbenhed til IBCs principper om samme var alligevel det mest overraskende. Det må være det, man forstår ved værdibaseret ledelse og bæredygtighed - i den yderste potens!



Og JA: Det er institutionens bærende værdier, der står på glasvæggene!
 Og JA: Det er levende fugle i en skov af bambus!
Og JA: Det er en badmintonbane, der er i rummet neden for forum-scenen! Og lige udenfor vinduerne var området indrettet til walk-and-talk! Læringsmiljø: gennemtænkt og indbydende. En kaffezone, hvor alle husets brugere mødes og er i dialog. Et virkelig fint læringsmiljø med mange overraskende og indbydende detaljer - og gennemtænkt i en sjælden grad i de overordnede linier.

Andre OBS fra studieturen:
Ledelsens vigtigste opgave: at turde vælge strukturer
VUC sælger materialer via iBooks Store: http://www.lighthousepublish.com/
Apps: Explain Everything og Doceri - er nyttige for kursisterne
Hans Jørgen Hansen præsenterede nøgletal, der pegede ret så tydeligt på at VUC's kursister lære mere og motiveres til videre uddannelse af denne måde at uddanne sig på
Citat fra studerende på turen rundt på IBC:"Her vil jeg gerne uddannes? Hvad mon man kan blive?"

21.08.2015

Cohorte Status

I denne uge har jeg hørt fra min canadiske cohorte. Den første af mine medstuderende har forsvaret sin afhandling.

Det er Ron Strand, der er den første fra vores gruppe:

https://dt.athabascau.ca/jspui/handle/10791/169?mode=simple 


Stort tillykke til Ron - og stor tak til ham for at kontakte gruppen med den gode nyhed!

Virkelig dejligt at høre fra Singapore og Canada - og høre at rigtig mange fortsat er i gang med at arbejde sig ind i afhandlingen.

Det er i disse dage præcis 5 år siden, vi første gang mødtes i Edmonton. Alle har haft arbejde ved siden af studierne. På universiteter, i egne og i private virksomheder, i militær og i uddannelsessektoren i især Canada - men også andre steder i verden. Studiepause har præget en del - enkelte fordi de er blevet forældre for første gang eller har oplevet store skift i arbejdslivet. Men jeg er helt overvist om, at vi alle har haft en god oplevelse ved at være del af cohorten. Mailen fra Ron og svarene fra hele verden er et stærkt vidnesbyrd om dette!

Når jeg tænker tilbage på 3,5 år med vores fælles undervisning - som fra mit danske domicil foregik  i tidsrummet 24.00-03.00 - så gjorde ikke mindst Rons oplæg stort indtryk. Umanerlig meget humor i alle hans præsentationer - og oftest med inddragelse af en hjemmegjort tegneserie som et af virkemidlerne! Det kunne ind i mellem være svært at være koncentreret under alle forelæsninger og oplæg. Det var meget lettere, når jeg selv holdt oplæg eller vi gennemførte fælles drøftelser og gruppearbejder i undervisningen. Det lærte jeg om det at være net-nat-studerende. En ny erfaring. Men måske kan den også generaliseres til net-dag-studerende! Her kan visuelle effekter og virkemidler også være nyttige!

Jeg har i ingen af de 5 moduler været i gruppe med Ron - i løsning af de fælles opgaver, undersøgelser, reviews, cases og undervisning af master-studerende - men har alligevel et klart billede af hans stærke kompetencer og præferencer. Jeg er overbevist om, at selve modellen har været afgørende for oplevelsen af at være lykkes - også selv om afhandlingen hverken er på vej eller undervejs: en fælles opstartsuge, stærkt struktureret forløb bestående af fælles virtuelle undersøgelser og undervisning - med høj deltageraktivitet og klare pædagogiske principper - og selvsagt meget dygtige undervisere og dedikerede studerende.




08.05.2015

Refleksioner over studier på Athabasca University

På pædagoguddannelsen har vi tre, der er eller har været i gang med phd.-studier i en international sammenhæng. Jeg har sat mig for at vi skal evaluere udfordringer og muligheder i løbet af 2015. Men jeg begynder her på bloggen med mig selv.

Mine primære ærinder med at søge optagelse på Athabasca University var personlige og arbejdsmæssige.

1) Personligt ønskede jeg for det første at kunne kapitalisere min viden om e-læring og fjernundervisning. Jeg blev ansat på UCL af en chef, der havde det klare formål, at min omfattende viden om og mine mange erfaringer med e-læring skulle bringes i spil i UCL. Men allerede efter to måneder havde organisationen ændret sig - og den chef, der ansatte mig, var ikke længere min chef.

For det andet var jeg - da jeg blev tilbudt jobbet som udviklingschef - ikke imponeret over lønportfolioen - og her blev en kvalificerende uddannelse et godt tillæg

2) Arbejdsmæssigt: som ansvarlig leder for forskning og udvikling, phd-strategi og udvikling af forskningsbaseret undervisning - fandt jeg det interessant og relevant selv at afprøve en helt anden forskeruddannelse, end den vi kender fra en dansk sammenhæng.

Og hvad har jeg så overordnet fået ud af studierne:
1) Et skarpere overblik over den canadiske og nordamerikanske forskning i e-læring,  fjernundervisning, uddannelse og ledelse
2) Øget indsigt i internationale forskningsmiljøer og -resultater
3) Erfaringer med applied research i et internationalt miljø
4) Viden om og erfaringer med fordele og ulemper ved en kohorte model i forhold til erfarne praktikere og mine egne læringspotentialer
5) Øget viden om og erfaring med organisations-, viden- og kompetenceudvikling i akademiske kulturer
6) Perspektiv på anvendelsesorienteret forskning og uddannelse - og dermed et nyt blik på dansk uddannelsespolitik og -praksis

Konkret har studierne betydet:
At jeg har få øget færdigheder i forhold til litteratursøgning, akademisk engelsk, formidling, distance-samarbejde og -undervisning, design og gennemførelse af undersøgelser, reviews, master- og forskeruddannelse

De har også betydet, at jeg har fået et bredere kulturel horisont. Canadisk uddannelse er inkluderende og transparent i en forstand, som jeg ikke har mødt det i dansk sammenhæng.

Udfordringer
Undervisning om natten
Det har været en udfordring at gennemføre undervisning om natten. Det har krævet meget disciplin at være tilstrækkelig forberedt og ikke mindst tålmodigheden med et par af underviserne og de medstuderende, når jeg var rigtig voldtræt kl. 04.30

Samarbejde pr. distance
Det var til tider vanskeligt at få samarbejdet til at flyde uhindret. Ikke mindst fordi alle medstuderende jo enten var universitetsundervisere, institutionsledere eller konsulenter -og derfor også havde fuldtidsarbejde ved siden af.
Enkelte opgaver var heller ikke tydeligt egnede til at blive løst af flere - eller havde særlige udfordringer indbyggede fx var det vanskeligt at få sat mit klare præg på det fælles casestudy fordi vi valgt min medstuderendes udfordring: et universitet i Singapore. Her blev jeg lidt "teori-person", mens det blev ham der i høj grad blev ansvarlig for den empiriske del. Og nok især i formidlingsdelen da vi skulle præsentere for hele gruppen, blev mit perspektiv ikke så fremtrædende.

Akademisk engelsk - og APA-Style
På den ene side blev jeg god til akademisk engelsk. Ikke mindst min periode med en personlig coach gav mig et løft. Samtidig har det vist sig vanskeligt at undvære kohorte og undervisning - og finde tilpas med engelsk-sproglig produktion i min nuværende stilling. Derfor har de store krav til at beherske alle detaljer af APA-style vist sig at være en større udfordring da kohorten og undervisningen ikke længere var afgørende stilladser i processen frem mod målet.




13.04.2015

Det måtte jo komme

Efter at have haft vanskeligt ved at fastholde fokus på mit canadiske studie, har jeg i dag besluttet at stoppe. Det har været undervejs i en periode, hvor jeg har overvejet, om jeg skal fortsætte i en nordisk kontekst. Det er jeg fortsat i tvivl om. Men jeg er til gengæld helt sikker på, at jeg ikke finder tid og energi til at fortsætte i Canada i min nuværende jobsituation.

Det har været utrolig lærerigt at være doctoral student på Athabascha University. Både mens det gik godt og cohort-modellen bragte mig en masse udfordrende og positive studie- og læringsoplevelser. Og også i de sidste to år, hvor det har været vanskeligt at koble den canadiske DE-forskningstradition med de konkrete arbejdsopgaver, jeg har skulle løse. Det har lært mig noget om de store udfordringer ved modellen.

Selv om det ikke er let for mig at give op, så ligger der i beslutningen - og i mailen, der netop er afsendt både en kolossal lettelse og en stor sorg.

Først og fremmest har det at være en aktiv del af en cohort på 12 studerende været utrolig berigende. Det har givet mig stor indsigt i især det canadiske uddannelsessystem, men også i forskellige uddannelsestraditioner, i universitetskulturen i Singapore, det canadiske militær, sygeplejerskeuddannelse, erhvervsuddannelse og private virksomheder. Jeg har lært meget af at lave en lang række opgaver alene og i grupper; både forskningsreviews, casesstudies, projektopgaver, en lang række formidlingsaktiviteter og undervisning af masterstuderende har haft betydning for mig. Arbejdet med ledelsesbloggen har også været et af de synlige resultater. Ligesom de papers jeg har fået accepteret og formidlet på internationale konference siden 2010 har været koblet til mine studier.

Det har også været spændende at opleve, hvordan virtuelle synkrone aktiviteter har været spillet sammen med asynkrone kollaborative såvel som individuelle processer - og hvordan der har været arbejdet med en stor variation af tydeliggørelse af kriterier for arbejdet og for feedback- og feedforward-processer. På samme måde som jeg oplevede det i mit første universitetsstudie i Canada i 1998, så har dette studie også betydet, at jeg indefra har oplevet muligheder og faldgruber ved en meget systematisk og naturvidenskabeligt orienteret tilgang til anvendelsesorienteret forskning i det humanistiske felt.Det har lært mig meget om det danske videregående uddannelsessystem og - tradition.

I den kommende tid vil jeg anvende denne blog til at overveje, hvorvidt parentesen om doctoral skal væk - eller om det er doctoral, der skal forsvinde. Deadline for denne beslutning er ultimo 2015.

04.01.2015

Læsning December 2014




Derudover har jeg i december 2014 læst nedenstående artikelsamlinger og bøger. De giver alle sammen god inspiration til arbejdet med den fortsatte udvikling af pædagoguddannelsen i 2015.

Udvikling af kvalitet - i både undervisning og læreprocesser - med henblik på at fremme de studerendes udvikling af de nødvendige kompetencer. Vi har brug for hele tiden at overveje om de studerende erhverver sig de nødvendige kompetencer? og hvordan vi ved, at de gør det? Og videre hvordan vi kan anvende den viden, vi får fra arbejdet, til at udvikle uddannelsen?
 
Artikelsamlinger

Blended Learing. Research Perspectives.(2014) Ed . Picciano, A.G., Dziuban, C. D., & Graham, C. R. 

Learning Patterns in Higher Education. Dimensions and Research Perspectives. (2014).  Ed. Gijbels, D., Donche, V., Richardson, J.T.E., & Vermunt, J.D.

Culture and Online Learning. Global perspectives and research (2014) Ed. Jung, I, & Gunawardena, C.N.

Feedback in Higher and Professional Education. Understanding it and doing it well. (2013) Ed. Boud, D. & Molly, E. (2013). 

Quality Assurance and Accreditation in Distance Education and e-Learning. Models, Policies and Research (2012) Ed. Jung, I, Latchem, C.

Learning Across Sites. New Tools, Infrastructures and Practices (2011) Ed. Ludvigsen, S, Lund, A, Rasmusen, I., Säljö, R. 
____________

Værker

Hargreaves, A., Boyle, A., & Harris, A. (2014). Uplifting Leadership. How Organizations, Teams, and Communities Raise Performance.
 
Means, B., Bakia, M., Murphy, R. (2014) Learning Online. What Research Tells Us About Whether, When and How.

Salmon, G (2013). Etivities. The Key to Active Online Learning. 

Biggs J. Tang, C. (2011). Teaching for Quality Learning at University 4th Ed.

Gannon-Cook, R. (2010) What Motivates Faculty to Teach in Distance Education? A Case Study and Meta-Literature Review.

Hattie, J. (2012) Visible Learning for Teachers. Maximizing Impact on Learning.

_____________________________
 



02.01.2015

December 2014

I have just read three dissertations related to the social educator training programme in Denmark

Andersen, R. (2011). Tavs viden og praktik. En diskussion af Polanyis teori om tavs viden i forhold til praktik i sygeplejeuddannelsen og i pædagoguddannelsen, Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

Bøje, J. D. (2010). Differentiering og sortering i pædagoguddannelsen. Et uddannleses- og professionssociologisk studie. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Olesen, S. G. (2005). Rekruttering og reproduktion - om praktikker og italesættelser i pædagoguddannelsen, Forlaget PUC, CVU Midt-Vest.

Olesen's work is based on Bourdieu's theoretical and methodical framework. Through a combination of a quantitative and a qualitative approach Olesen analyses the recruitment process and how the education system reproduces the foundation of its own existence.
In the qualitative part of the thesis, it provides us with an open window to the classroom strategies of both students and teachers.

Bøje also looks into the classroom - drawing especially on Bernsteins educational sociological theory. Classroom observations and observations of examinations are sources to the empiri. In the dissertation, Bøje concludes that the students' reproduction of either a male or a female gendered restricted code determines the students' position within the educational programme. Furthermore, Bøje's findings show certain tencencies towards professionalization and academization within the programme and the work of pedagogues.

Andersen focuses on the internship of the programme and compares the vocational training with the programme for nurses. Andersen's work is based on a qualitative approach combing observation and interviews. Polanyi provides the theoretical framework.

All three dissertations give illustrative and important knowledge to the development of the programme.