I forlængelse af sidste indlæg overvejer jeg et øjeblik, om jeg måske er edu-holic. Uddannelse betyder i hvert fald utrolig meget for mig. Det har det altid gjort. Og jeg har også deltaget i mange uddannelsesforløb. I de fleste har jeg periodisk været frafaldstruet. Og en enkelt gang er jeg faktisk også sprunget fra.
1980-1983: Nysproglig student (1981: træneruddannelse; 1982: fransk på aftenskole)
1983-1984: Alliance Francaise i Bruxelles
1984-1986: Germansk Filologi, Odense Universitet
1986-1991: Nordisk sprog og litteratur, Odense Universitet
1992-1993: Teoretisk pædagogikum og praktisk pædagogikum, Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
1993-1994: Samfundsøkonomi, Erhvervsret, ED Tysk, Odense Universitet
1994-1995: Merkantilt mundtligt og skriftligt tysk. Handelsfaglærereksamen
1996-1999: Pædagogisk psykologi, Ålborg Universitet
1998: Learning and Technology, University of British Columbia
1999: 4MAT, About learning (ikke afsluttet)
2010- Doctor of Education in Distance Education, Athabasca University
Dertil kommer en lang række kurser og kompetenceudvikling tilrettelagt i forbindelse med mit arbejde med uddannelsesudvikling, konsulentarbejde, undervisning og ledelse.
22.04.2011
Edmonton 2010

Frem til det første møde i Edmonton i august 2010 arbejdede vi gruppevist med at forberede et fælles oplæg. Derm, Maria og jeg arbejdede med voksnes læreprocesser i forhold til Distance Education. Meget spændende og udfordrende samarbejdsproces, da vi jo kun havde mødt hinanden on-line.Workshoppen i Edmonton var fantastisk. Både fordi vi fik mange spændende præsentationer fra universitets forskere og undervisere, vi fik set universitetet i Athabasca og hørt hinandens spændende indlæg. Efter ugen i Canada var jeg helt overbevist om, at jeg havde valgt det rigtige studium i både form og indhold.
Da jeg i 91 blev færdig med min kandidatgrad i Nordisk sprog og litteratur anbefalede min vejleder mig at gå videre med et licentiatstudium. Men jeg ville gerne bruge min uddannelse uden for universitet. I 2001 fik jeg antaget en Ph.D.-ansøgning, men universitet ville ikke acceptere at jeg fastholdt en 1/2 tids ansættelse som konsulent. Så stipendiatet gik til anden side. Så jeg har jo gjort ansatser tidligere. Men synes, at deltagelsen i uddannelsesforløbet giver et utrolig stort bidrag til mit arbejde som chef for Udvikling & Viden ved UC Lillebælt. At beskæftige sig med forskning i uddannelse og udvikling af uddannelse går umådelig godt i spænd.
One year - year one
Nu har jeg været i gang med mit nye studium i et år. Det har været vildt, krævende, sjovt og lærerigt. Jeg har været - og er fortsat frafaldstruet. Jeg håber, at denne blog - i en blanding af dansk og engelsk - uddannelsesindhold og -processer -kan være med til at støtte mig, når frafaldet truer allermest.
Abonner på:
Opslag (Atom)